Benyttelse af alle fællesfaciliteter i VorsBy er inkluderet i lejen - Læs mere om Ambitionen
VorsBy handler om et moderne bofællesskab, at vi kan gøre mere, have det bedre og hjælpe hinanden mere, når vi er mange sammen. Ikke for mange, men et passende antal, så vi kender hinanden og kan tage fælles ejerskab over vores liv og omgivelser. Bofællesskabet VorsBy er den samlede betegnelse for de tre fællesskaber: Vilev, OsBy og VorsBo. De tre bebyggelser i VorsBy har fælleshuse og udeområder, der inviterer til samvær og aktiviteter, men samtidig med plads til at trække sig tilbage.
I VorsBy har vi etableret rammerne, så du og dine bofæller kan skabe og udleve jeres fælles drømme. I VorsBy er det moderne bofællesskab selvorganiseret, hvor du som beboer får mulighed for at bidrage. Den grundlæggende regel er, at “dét, der sker, er der nogen, der får til at ske”. Fællesskabet skabes af jer, og erfaringen fra andre bofællesskaber viser entydigt, at jo mere kulturen understøtter selvorganisering, jo stærkere bliver fællesskabet.
VorsBy inviterer til fællesskab, nærvær og årlige aktiviteter. Alt sammen frivilligt

Isabella er Community Manager i VorsBy
I VorsBy har vi en community manager, som er med til at styrke fællesskabet blandt beboerne og skabe et godt naboskab. Rollen indebærer blandt andet at understøtte beboerinitiativer, håndtere kommunikation mellem beboere og administration samt sikre, at fællesarealer bruges konstruktivt og respektfuldt. Isabella faciliterer dialog og bidrager til en tryg og engageret hverdag i boligområdet.
Årshjul for events og selvvalgte aktiviteter - alle inkluderet i lejeprisen
Årshjulet er et udgangspunkt for fællesskabet i hver af de tre bofællesskaber. Heri er allerede udvalgte aktiviteter med blandt andet det årlige VorsBy Festival og Julemarked. Der vil være planlagte og spontane begivenheder og arrangementer. Disse drives af jer og lysten til fællesskabet, og skal kunne vælges til og fra efter behov. Der skal være plads til mindre grupper som fællesspisning, brætspilsaften, musikaften, byttebazar, og kaffe-kage søndage, alt sammen muligt i jeres fælleslokaler.
Fælleshusene giver plads og mulighed for at dyrke relationer
Plantegning af fælleshusene
Alle tre bebyggelser i VorsBy har fælleshuse tilknyttet. Som beboer kan man være med til at præge fællesskabet, og hvad der skal være muligt i selve fælleshusene. Vi stiller mulighederne til rådighed, du er med til at sætte retningen for brugen af dem.
Download plantegning af fælleshusene
Væksthusene giver mulighed for at dyrke plantelivet
Væksthuse til at dyrke det udendørs fællesskab
I bofællesskabernes gårdmiljø findes et væksthus, hvor det er op til bofællesskabet at finde en vej for væksthuset. Skal det være et sted til frugt og grønt?! Eller skal det være et sted med bord og bænke til udendørs brug, hvor der er plads til at samles. Vi stiller muligheden til rådighed, med en tro på det kan blive et uforpligtende sted at mødes eller sidde for sig selv og nyde en bog.
Eksemplet er fra Vilev. Alle væksthuse bliver ens for både Vilev, Osby og VorsBo









