Bofællesskabet OsBy er til familierne med glade og lejende børn

Drømmene i OsBy
Bofællesskabet Osby indeholder ca. 45 lejeboliger og fællesfaciliteter. Der er lagt vægt på en stor variation i boligudbud, og bebyggelsen indeholder derfor en blanding af både byhuse i to etager samt lejligheder i forskellige størrelser. Bygningerne, der er placeret i kanten af matriklen, omkranser et grønt gårdrum og fordeler sig i en længebebyggelse i 3 etager mod Syvmose Allé og 2 bagvedliggende gårdhuse i 2 etager.
300 kvm Fælleshus
Osby bliver en bebyggelse med en fed social hverdag uanset om det er single-forældre, par med børn, voksne med mange eller få børn. Fælleshuset er mødestedet for børnelivet og skal bære præg af nærvær, sjov og kærlighed. Det 300 kvm store fælleshus skal skabe muligheder for lejeaftaler, fællesspisning, kvalitetstid og bare en nem måde at være sammen på.

Visionen for Almenr
Almenr skaber fællesskaber omkring boligen og nytænker måden, vi skaber boligfællesskaber på. Vores motto er ”Mere. Sammen”. Vores vision er at skabe et menneskeligt samfund med langt flere boligfællesskaber i alle former.
Fællesskabet i OsBy er skabt i samarbejde med Almenr
At være sammen med nogen om at skabe noget er en fantastisk lykkefølelse. Indrømmet, det kan være krævende og udfordrende - men det er også sjovt og en helt unik mulighed at kunne være med til at skabe et innovativt og dele-økonomisk bofællesskab. Sammen. I OsBy har du mulighed for at bruge dig selv og engagere dig - både lokalt i f.eks forenings- og kulturlivet - men også i det konkrete fællesskab, hvor vi kan lave det produktive køkkenfællesskab med seriøse nyttehaver, en vinklub for feinschmecker’e (og alle os, der ville ønske, vi var det), en spilleklub, løbeklub, bogklub - you name it. Uanset om du er til yoga eller rødvin, er der plads til dig i OsBy.
Designfællesskab
Almenr laver udvalgte workshops for de kommende lejere hvor man sammen skaber rammerne for fællesskabet og hvad det skal indeholde.
Kig nærmere ind i bebyggelsen
Se gårdhusene fra gårdhaven og Syvmose Allé


Tegnestuen, Vandkunsten Arkitekter, har udarbejdet grundtankerne til VorsBy. Vandkunsten laver arkitektur til mennesker og deres huse er skabt i dialog med den måde folk bor, arbejder, leger og tænker på. Boliger, bygninger og byer skal være i øjenhøjde og give rammer til fællesskaberne.

Materialitet
Træ i byggeriet
Vi har fokus på bæredygtighed, og derfor er alle facadeelementer konstrueret af træ. For at skabe et differentieret udtryk mellem gården og gaden, er andelen af træ størst i gården, hvor intentionerne er at skabe et grønt og varmt gårdmiljø med træfacader hvor man opholder sig. Facaderne ud mod Syvmoseallé og gaderne i bebyggelsen har et mere bymæssigt udtryk med en blanding af pandeplader og træ, men facaderne mod gården står i rent træ. Derudover mener vi, at forskellen mellem den bymæssige facade mod Syvmose Allé, hvor andelen af pandeplader er størst og havefacaden mod gården med facadebeklædning af træ, er vigtig. Dette styrker oplevelsen af inder- og yderside, af offentligt og privat, og vi ønsker derfor, at kunne behandle de to facader forskelligt.
Eksempel på en bolig med plantegning over boligtype C
Osby har ca. 45 lejligheder i bebyggelsen. Her vises et eksempel på en bolig, som du har mulighed for at leje. Klik på knappen “Boligvælgeren” og du kommer direkte ind til en side hvor du får det fulde overblik over alle boligerne i hele VorsBy.