Bofællesskabet VorsBo er for seniorer, 50+'ere, pensionister eller par hvor børnene er fløjet hjemmefra

Drømmene i Vilev
Bofællesskabet Vilev indeholder ca. 39 lejeboliger og fællesfaciliteter. Der er lagt vægt på en stor variation i boligudbud, og bebyggelsen indeholder derfor en blanding af både byhuse i to etager samt lejligheder i forskellige størrelser med elevator tilhørende bebyggelsen. Alle boliger har enten en forhave, mulighed for ophold på altangang eller en fransk eller spansk altan.
275 kvm Fælleshus
VorsBo bliver en bebyggelse med mulighed for et stærkt fællesskab i med det bedste fra alle verdener. Der er mulighed for at dyrke fællesskabet i det 275 kvm store fællesrum, eller styrke nærværet og de gode relationer. Vinsmagninger, fællesmiddage, kulturelle indslag eller bare en kop kaffe man efter egne lyster kan brygge videre på.

Visionen for Almenr
Almenr skaber fællesskaber omkring boligen og nytænker måden, vi skaber boligfællesskaber på. Vores motto er ”Mere. Sammen”. Vores vision er at skabe et menneskeligt samfund med langt flere boligfællesskaber i alle former.
Fællesskabet i Vilev er skabt i samarbejde med Almenr
At være sammen med nogen om at skabe noget er en fantastisk lykkefølelse. Indrømmet, det kan være krævende og udfordrende - men det er også sjovt og en helt unik mulighed at kunne være med til at skabe et innovativt og dele-økonomisk bofællesskab. Sammen. I Vilev har du mulighed for at bruge dig selv og engagere dig - både lokalt i f.eks forenings- og kulturlivet - men også i det konkrete fællesskab, hvor vi kan lave det produktive køkkenfællesskab med seriøse nyttehaver, en vinklub for feinschmecker’e (og alle os, der ville ønske, vi var det), en spilleklub, løbeklub, bogklub - you name it. Uanset om du er til yoga eller rødvin, er der plads til dig i Vilev.
Designfællesskab
Almenr laver udvalgte workshops for de kommende lejere hvor man sammen skaber rammerne for fællesskabet og hvad det skal indeholde.
Kig nærmere ind i bebyggelsen
Se gårdhusene fra gårdhaven og Syvmose Allé


Tegnestuen, Vandkunsten Arkitekter, har udarbejdet grundtankerne til VorsBy. Vandkunsten laver arkitektur til mennesker og deres huse er skabt i dialog med den måde folk bor, arbejder, leger og tænker på. Boliger, bygninger og byer skal være i øjenhøjde og give rammer til fællesskaberne.

Materialitet
Træ i byggeriet
Vi har fokus på bæredygtighed, og derfor er alle facadeelementer konstrueret af træ. For at skabe et differentieret udtryk mellem gården og gaden, er andelen af træ størst i gården, hvor intentionerne er at skabe et grønt og varmt gårdmiljø med træfacader hvor man opholder sig. Facaderne ud mod Syvmoseallé og gaderne i bebyggelsen har et mere bymæssigt udtryk med en blanding af pandeplader og træ, men facaderne mod gården står i rent træ. Derudover mener vi, at forskellen mellem den bymæssige facade mod Syvmose Allé, hvor andelen af pandeplader er størst og havefacaden mod gården med facadebeklædning af træ, er vigtig. Dette styrker oplevelsen af inder- og yderside, af offentligt og privat, og vi ønsker derfor, at kunne behandle de to facader forskelligt.
Eksempel på en bolig med plantegning over boligtype C
Vilev har ca. 39 lejligheder i bebyggelsen. Her vises et eksempel på en bolig, som du har mulighed for at leje. Klik på knappen “Boligvælgeren” og du kommer direkte ind til en side hvor du får det fulde overblik over alle boligerne i hele VorsBy.